SMEDENS HAVE


Åben den 9 og 10 november fra 11 til 17

JULESTUE


Det første gran er samlet og inden længe er jeg i fuld sving med at binde kranse. 


Samtidig har vi besluttet at vi, på trods af det faktum at vi er ved at sælge Smedens Have har besluttet at holde kranseværksted i de velkendte rammer, en sidste gang. 


Det bliver lørdag den 23 november. 


Her vil du have mulighed for at lave dine egne kranse. 

Jeg sørger for alt hvad der hører sig til af gran, blød ene, kogler, grene, hus - og krokusløg, lys, pynt, sløjfer, glaskugler og meget mere. 


Der bindes både i værkstedet og inde i varmen. Vi tager bestik af vejret og det arbejde som kræver finmotorik, foregår selvfølgelig inde i køkkenet og stuen. 


Alle er velkommen indenfor hvor brændeovnene buldrer og hele huset er pyntet op til og dufter af JUL.

Der vil selvfølgelig også være lidt godt til ganen og til at varme sig på. 


Tilmelding er nødvendig og mulig på telefon 51408808 eller på mail: smedenshave@gmail.com


Det koster 500 kroner at lave præcis den adventskrans, du altid har drømt om. 

Dørkranse du selv binder koster 150 kroner 


Det er også muligt at bestille kranse, adventskranse og bordpynt.


Dette er et arrangement for både børn og voksne. 


Samtidig sælger vi helt frem til JUL alt inde i stalden og løsdriften til 50 %. Også inventar og møbler. Once in a lifetime chance. 


Jeg glæder mig, selvom det bliver vemodigt til Jul og håber på at du vil være med til at fejre den en sidste gang, i de vante rammer.


Hav en dejlig weekend. 

Kærligst

Ellen



Det er søndag den 27 oktober og det regner. 

Det ganske mild og endnu vindstille. Skyerne hænger helt ned i hovedet på os og det er vejr til at tænde lidt levende lys. 


Det har jeg gjort i løsdriften, for vanen tro har vi åben lørdag og søndag mellem 11 og 17.


Det er en mærkelig tid, for selv om jeg ved at beslutningen om at sælge mit elskede hjem er den rigtige, så sniger vemodigheden fra tid til anden sig ind på mig.

Oftest når jeg går rundt i haven, hvor jeg ikke ved om jeg ser urterne pible frem eller æbletræerne i blomst og bøgen springe ud til næste forår, i denne have som jeg holder så meget af. 


Det er vist rettidig omhu jeg udviser, ved at sælge.  Jeg håber at jeg få lov til at se en anden bøg eller et andet æbletræ i en anden have, til næste år. Men nemt det er det ikke. 

Og gudskelov for det, for det afspejler i høj grad hvor lykkelig jeg har været, på denne matrikel tæt på Kattegat.


Nok om det vemodige, for samtidig er jeg spændt på og ser jeg frem til det som venter omkring næste hjørne. Jeg drømmer om at finde et (mindre) sted, gerne med stråtag og en naturgrund, ikke ret langt herfra.

Med plads til børn, børnebørn, familie og venner.

I drømmen indgår også  Smedens Have, med urter, duftpelargonier, Halloween med Lygtemandens Værksted, Kranseworkshops og salg af spændende ting og sager. 

Og......af og til bliver drømme til virkelighed, ikke sandt?


Toke Tusindfryd er nu godt 2 år og en ordentlig klippert. Han er om end i lømmelalderen, god som dagen er lang og min bedst buddy. 


Stærke er min meget lidt bilglæde, hjerteven. 

Selv om vi har forsøgt at få ham passet(når jeg tager til Holland eller Bornholm), lige her i nærheden hos fantastiske Lise-Lotte, som han kender og er vildt med, så løber han hjem.

Hector vores lille mops er flyttet ind hos disse to store drenge.

Nu udgør de en skøn trio. 


I næste måned skal Toke eksteriørbeskrives og røntgenfotograferes.

Hvis alt falder positiv ud må han bruges i avlen. Hvilket jeg synes er spændende og vigtig taget i betragtning at der ikke er vældig mange Broholmer. 

Først og fremmest vil jeg personlig bare gerne have en dejlig (stor)hund og følgesvend. Det lever han fuld ud op til.  

Det var en stor oplevelse at være til Dansk Kennel Klubs mentaltest i juni måned i Faxe. Testen er ens for alle racer og jeg kunne konstatere at Toke er  en rigtig Broholmer. Glad og omgængelig, nysgerrig, elskværdig og afslappet. 

Så nu må vi se hvor det fører os hen.


Når jeg flytter er det meningen at kaniner og hønsene flytter med. 

Fra barnsben har jeg været omgivet af dyr. De er med til at ramme min hverdag ind og det vil jeg nødig undvære. Samtidig hører det med til Smedens Have foruden at det er fantastisk med frisklagte æg og børnebørn som er vandt til at omgåes dyr.


I den nærmeste fremtid planlæger vi med at have åben på nedenstående dage og datoer!


Jeg bliver ved med at bære juleting og sager ned fra loftet og som sagt sælges alt til halv pris. der er pynt, nisser, kranse, gaver, quilts, rød emalje, stentøj i julefarver, stjerne, sølvpynt, opsatse, lys, lygter osv.

Vi er også begyndt at sælge ud af vores inventar. Det vil sige skabe, kommoder, servanter, stole, biografrækker, gyngestole, knagerække, karlekammerskabe, knagerækker, skamler m.m. 


Lørdag og søndag den 2 og 3 november


Lørdag og søndag den 9 og 10 november


Lørdag og søndag den 16 november


Lørdag den 23 og 24 november


Lørdag og søndag den 7 og 8 december


Lørdag og søndag den 14 og 15 december


Lørdag og søndag den 21 og 22 december 














Nu rammer alvoren.


Det som tidligere var en tanke bliver hvis alt går efter planen, effektueret i denne weekend. 

Det vil sige at Smedens Have eller rettere sagt ejendommen Udsholtvej 32, Udsholt, officielt vil være på markedet.   


Alle som har prøvet at sælge hus og have, særligt noget man har haft længe og elsker højt, vil nok kunne nikke genkendende til følgende. 


Uvildige ekspertøjne bedømmer tilstanden, hvilket de skal og som er i alles interesse....men det er alligevel en noget special oplevelse. Bevares også deres begejstring for ejendommen var stor, heldigvis!!!


Min drøm for stedet er at der findes nogen, som kan se det samme som jeg så for snart 32 år siden. 

Et hus med historie og sjæl, som danner en kærlig ramme om flere generationer. Hvor der er plads til kreativitet, småerhverv, dyrehold, gåture til stranden og ikke mindst findes fred og ro og en, sagt i al beskedenhed, eventyrlig have.  


Her høres stilheden om aftenen og natten, og havet når det blæser. Her er det stadig mørkt, så stjernerne vrimler og er mælkevejen og månen ganske synlige.

 

Hele sommerhalvåret nyder hundene og jeg solnedgangen ved vandet, for det meste helt alene. For ikke at tale om de lyse morgener.


Alligevel er vi kun 10 minutter fra skønne Gilleleje og maks. en time fra vidunderlige København. 


Mangler at skrive hvor rørt, taknemmelig og glad jeg er over og for alle dejlige tilkendegivelser fra mange, da vi bekendtgjorde at vi er både ved at lukke og sælge. Det betyder mere end i aner og det kan jeg leve højt resten af min tid. 


En lille drøm er at jeg kan blive i området og fortsætte med pelargonier, urter og en workshop i ny og næ. 

Af og til bliver drømme til virkelighed, ikke sandt?


Husk at vi sælger stort set alt til 50 %.

Det gælder inventar, julevarer, zinkbakker, kurve, kasser, stentøj, antik, pileflet, kort sagt alt. 


Vi har åben denne weekend som vi plejer og derefter fra den 12 oktober så længe det giver mening. 


Jeg håber at vi ses. 

Hav det godt så længe

Ellen 


Derfor sælger vi fra d.d. ud af både inventar, varelager, pelargonier og urter. 

50 %

Så hvor længe tør du vente?


Mon ikke vi alle sammen fra tid til anden oplever, at virkeligheden overhaler os indenom og vi derfor er nødt til at træffe beslutninger, som vi troede lå længere ud i fremtiden. 


Der er sket for mig. Det er med blødende hjerte og ondt i sjælen at jeg lukker Smedens Have sidst på sæsonen og samtidig vælger at sætte gården til salg. 


Når det er sagt ser jeg fuld af fortrøstning fremtiden i møde og glæder mig til at få lov til at tage hul på et nyt kapitel i mit liv. 




Smedens Have holder ferielukket i uge 26 og uge 27.


Havelågen slås op igen lørdag den 13 juli, dog først klokken 12. Nogle venner tillader sig nemlig at holde Guldbryllup.

Er vi virkelig blevet så gamle!


Nå men heldigvis med anstand. Hvilket jeg daglig er mig bevidst om og taknemmelig for.

At kunne nyde morgen og aftenturene på stranden og slentre gennem en hel eventyrlig, vild og frodig have, med en kop kaffe i hånden og tre hunde i slipstrømmen......., det er en uvurderlig gave.


Kære venner, kan i nu har det godt så længe og nyde sommeren.


Husk "Verdens Bedste Skovtur" er igen at finde på A.P. Møller grunden fra den 13 til og med den 28 juli. Det glæder jeg mig også til. 


Kærlig hilsen,

Ellen



Lørdag den 8 juni holder Smedens Have lukket på matriklen.


Men bare rolig, du finder os i Gilleleje ved Kulturhavnen og Bolværket. 

Her afholdes arrangementet "Smag på Nordsjælland"

Fra klokken 10 til 15


Og for første gang er vi med. Om jeg glæder mig? Det kan du tro. 

Hellere end gerne vil jeg vise frem hvad kan præstere på urte- og pelargonieområdet. 

Lidt havebøger, træfugle og andre dyr sniger sig sikkert også med.

Såfremt vi kan finde plads i bilen. For at Toke skal med det er sikkert og vist.

 

De lover gyselig vejr. Men det kan man klæde sig på til, ikke sandt!

Og Gilleleje, med sin havn, sine små butikker og mange cafeer og spisesteder er en fantastisk by. 

I al slags vejr. 


Søndag har vi åben som vi plejer fra 11 til 17.

Kaffen vil være klar


Jeg håber at vi ses. 

Kærlig hilsen, Ellen


Obs: du finder os på instagram og facebook



Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.

Ellen Bontenbal Hansen