Urter, spiselige planter og blomster

Kære Gæst,

På denne side finder du en oversigt af nogle af de mange urter som vokser i Smedens Have. 

Mange af disse urter er på salgslisten.

 
Priser: "Lille" urt 39 kroner
Stor urt: "Stor" urt 79 kroner
"Kæmpe" urter i sten potter, har variende priser.

Der arbejdes løbende på oversigten og vi bliver formodentlig aldrig færdig. Der dukker hele tiden nye ting op som er værd at tilføje. Det er vist hvad man kalder " A never ending story"

Vi giver en beskrivelse af urterne, med de anvendelsesmuligheder vi kender til. Til nogle af urterne knytter sig anekdoter som vi tillader os at tilføje. Sandfærdigheden af nogle af disse overlader vi til dig at bedømme.  

Alle urter står i alfabetisk rækkefølge.
Læge-, snapse-og krydderurter blandet. Mange urter har flere anvendelse muligheder. Når en plante har tilføjelsen "Officinalis" betyder det, at den er blevet eller bliver brugt som lægemiddel.

Vi  kan anbefale følgende bøger:
"Det vilde køkken" Jonathan Hilton
"Kryddersnaps" Anne Hjernø
"Brændevin og hekseurter" Gunnar Stavnsbo
"Kryddersnaps" Adam Aamann-Christensen
"Glemte lægeurter" Anemette Olesen
"Mælkebøtten" Anemette Olesen
"Krydderurtehaven" Anemette Olesen
" De store bog om urter" Jennie Harding 
"Den magiske nælde" Dorte Stiboldt
"Sundhed fra Guds Apotek" Maria Treben
"Spis dit ukrudt" Anemette Olesen
"Spiseblomster" Anemette Olesen
"Het komplete kruidenboek" Paul Seitz
"Alverdens Krydderier og Krydderurter" Claus Ib Olsen og Nanna Simonsen
"Complete Herbal" Culpeper
"Henrik Smid's urtebog"

Bøgerne findes til gennemlæsning i Smedens Have

Alant,læge (Inula Helenium)
Andre navne for denne plante er Sct. Ellens urt, Helenas tårer og halsrod. Fra den tidlige middelalder er roden af denne plante blevet brugt mod giftige dyrs bid. Udtræk kan laves
ved at lægge et stykke rod i vin. Det drikkes ved hoste, mavebesvær og krampelignende tilstande.
Afkog virker afførende og og vandrivende.
En morgenbitter kan laves med succes på den tørrede rod.

Anis-Isop (Agastache)
En urt med flotte lilla, duftende blomster. Er flerårig men bør plantes et lunt sted eller vinterdækkes med let hånd. Bliver 1 meter eller mere i højde. Bruges i salater og i the.


Anisisop, Indianermynte(Agastachefoeniculum)
Hel til halvanden meter høj, frodig staude med blå/lilla blomster. Kraftig anisduft. Bruges i salater, desserter, bagværk, fiskesauce, smør. Denne urt tåler kogning uden at miste smagen. Den har en sveddrivende effekt og er virksom mod hoste. 
Kan lide let jord, sol og halvskygge. Flerårig
                            

Anisisop, hvid, lakridsmynte (Agastache foeniculum)
Som anisisop men med hvide blomster og lyser grønt løv.
                                

Baldrian, Læge (Valeriana officinalis)
Baldrian er hårdfør og flerårig. Den bliver godt og vel en meter høj. Formeres ved frø eller kan deles om foråret.
Er igennem tiderne blevet brugt imod eksem, muskelkramper, hovedpine og irriteret tyktarm.
Plantens jordstængel indeholder baldrianolie som har en beroligende virkning. Også i dag anvendes baldrian i som sovemedicin og for sin beroligende effekt. Den købes i pilleform i håndkøb. Menes at have kræfthæmmende egenskaber.


Balsam (Tanacetum Balsamita) Balsamurt, kvindeurt, balsamrejnfan.
Knuser man bladene holder duften insekter på afstand. Er uheldet alligevel ud knuses bladene så de dulmer smerterne ved insektstik. Kan bruges i snaps eller i the. Hjælper ved fordøjelsesbesvær.
Planten er formet som rosetter med små, hvide blomster.  


Basilikum ( Ocimum sp.)
En meget stor familie. Basilikum er i dag mest kendt som en vidunderlig krydderurt. Blandt oldtidens urtedoktorer var den derimod, en af de mest omdiskuterede urter overhovedet.
 
Mange troede at den var i stand til at fremkalde had, ondskab og bagvaskelse, og var en djævelsk plante.  Andre mente at den kunne jage trolddom, hekse og det onde bort. Derudover kunne den helbrede en mængde sygdomme.
Den er ifølge Culpeper en urt der hører til planeten Mars, og Skorpionens tegn. Dette gør det jo forståeligt, da denne indflydelse har med både død og genopstandelse at gøre.

At dyrke basilikum kan volde kvaler. For at spire kræver den god varme. Helst 20 grader eller derover. Frøene må ikke tørre ud men er hellre ikke glad for at blive dækket til. Den videre dyrkning går ud på at planterne står varmt, solrigt og i læ. Jorden skal være veldrænet, men må ikke blive for tør. Basilikum er så varmekrævende, at det i kolde somre ikke kan betale sig at dyrke den udendørs. Den bliver gul af kulde, hvis den ikke ligefrem går ud. Til gengæld kan den vokse helt utroligt i en varm sommer, hvis den bare får vand og tilstrækkeligt med gødning.
Man må ikke lade planterne gå i blomst, da de så går i stå. Hvis man bruge topskuddene inden de går i blomst, bliver planterne meget buskede og yder enormt.

Der findes i dag mage spændende sorter. 
Den almindelige grønne (der fås i adskillige varianter) en rød, citron , kanel, græsk og så de flerårige typer. De flerårige skal stå forholdsvis varmt og lyst om vinteren for at overleve. Hvis man har lyst til det, og er vild med basilikum, er alle sorterne absolut værd at prøve. Nogle klarer det danske klima bedre end andre, og der er bare så mange smagsvarianter.

Som krydderi egner den sig til tomat, spaghetti, grønsager, æg, skaldyr og fisk, salat, suppe, sovs, kød, ost, pesto, hvidløg m.m. Den har ikke godt af at koge. Den er også velegnet til at putte i olie og eddike. Den er en af ingredienserne i chartreuse likør. Den er appetitvækkende og fordøjelsesfremmende. Det siges at den ikke er så god tørret. Vores erfaring er dog ,at smagen er anderledes, men absolut ikke ueffen. Gad vide hvad man ikke kan bruge den til?

Medicinsk bruges den mod nervøsitet, søvnløshed, svimmelhed, kvalme, kolik, hoste, halsbetændelse, kighoste, migræne, trøske, orm, ringorm og til forøgelse af mælkeproduktionen. Den er styrkende, betændelseshæmmende, bakteriedræbende, muskelafslappende, beroliger maven, stimulerer binyrebarken og skulle hjælpe på potensen og gøre frugtbar.

Som om det ikke var nok, bliver den også brugt mod fluer og myg, i badevand, sæbe og parfume. Den plantes tit sammen med tomater til begge planters fordel.

Betonie, Læge(Stachys Officanilis)

I "gamle"dage blev betonie brugt mod mangt og meget. Ligefra hoste, blæresten, hovedepine og øjensyg-domme til behandling af sår. Ifølge folketroen var urten virksom mod hekseri og trolddom.
Nu om dage anvendes i form af te mod diarre på grund af det stoer indhold af garvestoffet tannin.

Betonie trives på muldrig, fugtig skovjord. Samtidig er den tørketolerant og klarer den sig fint på mager sandjord. Altså en anvendelig urt med hjerteformede, smalle, sølvgrønne, hårede blade og rosa, aksagtige blomsterstande.

Bibernelle (Sanguisorba Minor)Bedeurt og kvæsurt

Plantens navn henviser til dens sårhelende og blodrensende egenskaber. "Sanguis" betyder blod på latin og "sorbeo" betyder optager. I knust tilstand blev den brugt mod snitsår og afkog mod, som gurglevand mod dårlig hals. Også hudlidelser og eksem mente man kunne kureres ved palntens hjælp. Den tørrde rod har været brugt dom middel mod kræft.
Også Bibernelle er som Betonie rig på tannin. Men også på C-vitamin. De friske blade giver en fin smag i salat.  

Brunrod,Knoldet (Scrophularia Nodosa) brunrod, lungerod, halsbyldrod

Denne plante har en opsvulmet, knoldet rod, hvis saft er blevet brugt som smertestillende medicin siden middelalderen. Saften blev også drukket mod bylder i halsen od struma. Roden graves op i maj. 
Den skulle også være virksom mod fnat.
Brunrod trives overalt og findes vildtvoksende.

Brændenælde (urtica dioicia)
 
Urt som udbredt i det meste af verdenen. Dog mest i de mere tempererede dele. Vokser helt op i 3000 meters højde. Det ældste nældefund i Danmark er fra ca 3000 år f.k. Brændenælden har været brugt som vævet stof helt tilbage i bronzealderen. I 1600 tallet overtog bomulden  brændenælden funktion som tekstilplante.
Som bekendt brænder nælden fælt ved berøring. Hvis du er så uheldig, er lindring lige ved hånden. Gnid med salvie, løg, rosmarin eller mynteblad. Undersiden af et bregneblad eller gnidning med et skæppeblad hjælper også. saften fra stænglen på selve brændenælden får ligeledes svien til at forsvinde.

Brændenælden er fyldt med A og C-vitamin og jern og det er lidt mærkligt at vi ikke længere finder større anvendelse for planten, både til os selv og vores husdyr. I tørret tilstand er den et glimrende kosttilskud til de fleste af vores husdyr og den kan bruges i madlavningen og som helbredende urt. 

En buket brændenælder eller et bundt nældeneg et strategisk sted,  holder myg og fluer væk.

Brændenælder skal altid plukkes iført et par solide handsker. Den kan plukkes fra den kommer frem til langt ind i august. Sidst på sæsonen bruges kun de nye blade øverst på stænglen. Jo mere du klipper dine nælder jo flere friske blade kommer der.
Lige så snart bladene har kogt i 3 minutter eller er tørret, brænder de ikke længere.

Der findes et have af skønne opskrifter med brændenælder som ingrediens. The, brød, kager, supper, æggeretter, pesto, blandet som fyldt i kød, i smoothies, sanp, olier, eddiker osv. Det er kun fantasien som sætter grænsen. I sig selv smager den karakteristisk, men mild. Desto større grund at benytte os af de fantastiske egenskaber brændenælden har.

Personlig ved jeg ikke meget som er bedre end en tidlig forårsmorgen, før solen har fået magt, at plukke et par topskud, overhælde dem med kogende vand og drikke det forsigtigt ,efter en kort trækketid. En god start på dagen. 

Til medicinsk brug kan vi anvende både blade, rødder og frø.

Bændenælder anbefales til lindring af høfeber og allergier. Mindsker bumser, giver glans til håret, styrker blodet, afhjæper blæreinfektioner og indeholder et væld af vigtige vitaminer og mineraler, som er uundværlige for vores velbefindende. 

Sommerfuglene elsker den, tamater trives i dets selskab og du kan lave en fantastisk gødning af den. ( dog ikke til alle planter)

Og det mest fantastiske: vi har den lige i nærheden. Så spis den.

Cikorie (cikorium intybus) Marias øje
En smuk, hårdfør, flerårig urt. Bierne tiltrækkes af det s smukke megt blå, margueritlignende blomster.
Siden oldtiden blev cikorie brugt som medicinsk urt, mod lever, nyre og galdesydomme samt en lang række andre lidelser.
 
Roden bruges stadigvæk som kaffeerstatning

Os i en vis alder kender Richs, en blanding af ristet og formalet rug, sukkerroer og cikorie. Pakken her har vi købt i Købmandsgården i Den Gamle By i Århus.

Blomsterne kan spises i salat og bryges sammen med de tørrede blade til the. Blege skud af cikorie kan spises i form af julesalat.

Hamamelis eller troldnød.

Januar og februar kan være barske vintermåneder. Sne og frost ta’r rigtig fat. Træerne står nøgne, kun en buksbom, en fyr, grøn- og rosenkålene fortæller, at der er liv i det grønne endnu. Når solen skinner rammes man pludselig af en duft af honning. Det er ikke længselen efter forår, som spiller en et puds, nej, den er god nok. Det er troldnødden, som udsender denne søde og milde duft fra sine små gule blomster.

Troldnød er egentlig en skovbrynsplante

Troldnød, Hamamelis, hører ikke hjemme i Danmark, nogle arter stammer fra Asien, nogle fra Nordamerika. Hamamelis japonica kommer fra Japan. I sit hjemland vokser den i sydvendte skovbryn til blandede løvskove med bl.a. løn og eg. Det er en bred langsomtvoksende busk, der bliver mellem 1,5 og 2 m høj.

En sådan eksotisk plante kan ofte blive glemt i iveren efter at skabe haver og landskab med et fundament af danske planter til gavn for faunaen. Troldnødden er dog alt for god til at blive glemt. Den har utrolig mange kvaliteter, som gør den værdig til at stå i mange haver landet over. 

Som skovbrynsplante kan den tåle skygge, den kan altså placeres mod nord, men den kan faktisk også tåle at stå i fuld sol.

Det, som gør planten spændende, er først og fremmest, at den er vinterblomstrende. Den blomstrer fra januar til april. Blomsterne er samlet i klynger. Hver enkelt blomst består af små rødbrune bægerblade, hvorfra der udgår 4 helt smalle 1–2 cm lange gule kronblade. Om vinteren er det fascinerende at opleve den stå og blomstre og dufte i frost og sne. Bliver det kraftig frost, krøller kronbladene lidt, men så snart solen igen skinner på dem, folder de sig ud. Bliver der godt med varme i februar foretrækker mange insekter troldnødden, selv om der er eranthis lige i nærheden.

Når den er afblomstret, og vi er kommet hen i maj, springer bladene ud. Om sommeren er det en lidt neutral busk med hasselstore blade. Den står nu med små nøddelignende kapsler.

Når sommeren er godt igang, og man stille går rundt i haven, eller man ligger på græsset, kan man blive forstyrret af små smæld. De små sommerknald er fra troldnøddens kapsler, de åbner sig ved modenhed og kaster frøene rundt i haven. Det er det, der har givet den navnet troldnød, tryllenød, tryllehassel eller heksenød.

Hen på efteråret bliver troldnødden igen spændende. Den har nemlig de herligste høstfarver, ofte gule, men nogle gange også røde.

Planten har en stor prydværdi, som burde være nok i sig selv. Men den har bestemt også en nytteværdi. Førhen blev grene fra den brugt til at finde vand med. Men også medicinsk har planten haft betydning. Tidligere blev blade og bark brugt til behandling af betændelsestilstande. Bl.a er de blevet brugt af de nordamerikanske indianere. 

I Europa brugte man et udtræk fra unge kviste mod diarre og mod hæmorider, det blev kaldt hama melisvand. De senere år har man påvist, at nogle af plantens indholdsstoffer rent faktisk har en sammentrækkende virkning, men man har endnu ikke helt klarhed over, hvad det er der virker.

I dag tilsættes et udtræk fra troldnød i mange kosmetiske produkter, fordi det hæmmer overproduktion af fedt. Hamamelisduften er også et enkelt element i nogle af parfumernes hemmeligheder. Aromaterapien er et nyt anvendelsesområde. Og hvis ikke andet, så virker duften i sig selv behagelig. Indholdsstofferne er bl.a. tannin, saponiner, flavonoider samt faste og flygtige olier.

Man kan købe troldnød i næsten alle planteskoler. Det er en meget kostbar plante, og mange kan ikke få sig selv til at betale så meget for en lille plante. Men når den er så dyr, er det fordi den er lidt vanskelig at formere.

Troldnød kan godt frøformeres, men det er vanskeligt at skaffe frø, og det kan tage op til et par år, før frøene spirer. Man kan lave planten ved aflægning, men det mest almindelige er at pode. Man poder en kvist fra Hamamelis japonica eller Hamamelis mollis (en kinesisk art med næsten samme kvaliteter som den japanske) på en grundstamme fra Hamamelis virginiana (en kraftigtvoksende nordamerikansk art).

Der findes også en del krydsninger/hybrider, som kan være meget flotte, men det ser ud til, at insekterne ikke er så glade for disse hybrider. Både den japanske og den kinesiske art er god, den nordamerikanske er kraftigtvoksende og efterårsblomstrende (november).

I haven kan troldnød klare både sol og skygge og tåler udmærket frosten, men den ynder et ikke alt for vindudsat sted. Den stiller ikke de store krav til jordbunden, men trives dog godt i en god løs skovbundsjord, så et godt kompostdække de første år er en fordel.

Det klær’ troldnødden med et bunddække af eranthis, det er smukt, og dette miljø bliver et tidligt paradis for insekterne. Det kan være en ide at underplante med bregner, de kan så tage over, når eranthis er afblomstret. Sammen skaber disse tre planter et frodigt og smukt miljø.

Citronmelisse (Melissa officinalis) Hjertensfryd. 

Vi har lyst til at dvæle lidt ved citronmelissen. Mange trækker lidt hånligt på skyldrene af denne villigt voksende urt. Det er ærgerligt for hertensfryd er en fantastisk urt. Grækerne brugte den som middel mod melancholie og i 1696 skulle en apotheker i London have sagt: "En dosis mellise om morgenen bringer ungdommen tilbage, styrker hjernen og opkvikker den som er syg". 

Hjertensfryd hjælper tilberedt som te mod hovedpine og migraine, søvnbesvær, hjerte- og maveproblemer, feber og akut bronchitis.  Planten stimulerer appetiten og afhjælper menstruationssmerter. 

Hjertensfryd eller citronmelisse er ud af læbeblomstfamilien og er meget nem at dyrke i haven. Under de rette betingelser som er sol, lidt læ for vinden og en humusrig jord, breder den sig villigt. Dog ikke så overvældende som mynte, hvilket mange nok er glad for at erfare. Lidt kompost i ny og næ vil den være taknemmelig for. 

Melisse høstes som de fleste urter bedst lige før blomstringen. Der er koncentrationen af de eteriske olier størst. Klip stænglerne af en håndbredte over jorden. Træk bladene af og tør dem omhyggeligt spredt på en rist i skyggen, placeret på et luftigt sted. Vi bruger gamle løgkasser til det. Det fungerer fint. 

Både kasser og citonmelisse kan købes i haven. For i øvrigt sammen med en anden fantastisk urt som hedder citronverbena. 

Citronmelisse bruges i salater, urtesuppe, æggeretter, mayonaise, limonade, te, frugtsalat, drinks, milkshakes og dressinger. Bliver du stukket af en myg, bi eller weps er citronmelise godt at have ved hånden. gnid området med et par knuste blade og du vil straks opleve en lindring.

Citronverbena(Aloysia triphylla)

Statelig busk, som kan blive adskillige meter høj, med kraftig men delikat citronduft. Hvide blomster.

Bruges i the, salatdressing, desserter, i fiskeretter,som pynt og mod myg. 

Skønt at knuse et blad og dufte til. 

Virker opkvikkende, mod mavekramper, migræne, svimmelhed og febernedsættende. 

En af smedekonens ynglingsurter. 

Etårig eller overvintrer under meget beskyttede forhold.

Cypresurt (Santolina,chamaecyparissus)

Duftende lægeplante. 

Opret vækst. Sølvgrå næsten fjeragtige blade. Gule kapblomster. Særegen stærk duft. Bruges mod bid og skræmmer, mod orm, ringorm, møl, hunde og kattelopper. Virker mod dårlig fordøjelse og er leverstimulerende. Flerårig, lidt frostfølsom.

Dild (Anethum graveolens) 

Hurtigvoksende, etårig skærmplante med findelte blade og gullige blomster. Både frø og blade dufter af dild. Får skærme, som kan bruges til at sylte med. 

Ynder sol og halvskygge. 

Tiltrækker mange gavnlige insekter, specielt vævefluer, hvis larver udrydder bladlus pånandre planter. 

Det grønne drys over æggekage, fisk, rejer, kartofler og så videre. Frøene kan tygges og virker mod luft i maven og er fordøjelsesfremmende. Hvad de flest ikke ved er at dild har en let søvndyssende virkning.       

 

Dorothealilje (Leucojum Vernum) Vår-hvidblomme

Egentlig betyder navnet hvid forårsblomstrende viol, hvilket jeg synes er ret så poetisk.
Tragisk nok siges Dorthea at være en ung pige, der led martyrdøden i Lilleasien i år 387.  Hun vil ikke gifte sig med en hedning, fordi hun var kristen. Han dræbte hende fordi hun afviste hans frieri. Der hvor hendes blod ramte jorden, voksede dorthealiljerne frem.  

Blomsten so ligner en vintergæk har været at finde i klosterhaver. Den blev af nonnerne brugt hos kvinder i barselsseng hvor den skulle afhjælpe ømhed og heævelser.

Planten formerer sif ved både sideløg og frø.
Vi er så heldige at vi har fået nogle forærende af gamle venner. Alene af den grund elsker vi dem.

Dunet Dueurt (Epilobium parviflorum)

Der findes mange slags dueurt og det er vigtigt at være opmærksom på at eks.empelvis arter som lådden dueurt og gederams ikke har den samme effekt som dunet dueurt.

Dueurt anvendes ved at en skefuld topskud tilsættes en 1/4 liter kogende vand.Der drikkes kun to kopper dagligt. En om morgenen og en om aftenen.

Dueurt siges at have stor positiv effekt på blære- og nyresygdomme. Og ved prostata- og blærekræft.

Vi har dunet dueurt i haven og de fleste vil genkende den når de ser den som en forholdsvis almindelig urt.

Fingerbøl (Digitalis purpurea) dødens klokke, heksens klokke, blodige fingre.

Digitalis blev af en læge som hedder william Wihering, i 1775 anvendt som medikament hos hans egen kone, som led af dårlig hjerte.
fingerbøl blev desuden brugt til at kurere betændelse og hovedpine.

I dag bliver det meste hjertemedicin fremstillet kemisk og man akl ikke ekspirimentere med planten fingerbøl, pga. dennes evne til at påvirke hjerterytmen.

Til gengæld kan man give sig selv lov til at nyde denne smukke vækst i haven.

Fransk Esdragon (Artemisia dracunculus) 60 cm høj plante, med mørkegrønne blade, som kan lide sol, halvskygge, læ og let jord.Til al slags kød, bearnaisesauce, kryddereddike,fjerkræ, suppe og sennep.Virksom ved dårlig fordøjelse, tandpine og hikke. Bruges også i aromaterapi og parfume. Er flerårig men kan ikke lide at stå i våd jord om vinteren. 

Almindelig Fuglegræs (Stellaria media)Fuglegræs-Fladstjerne

Planten hedder Fuglegræs, fordi den er et yndet foder for fugle, især hønsefugle. Frøene passerer øjensynlig uskadt igennem fuglenes fordøjelse, for de spredes effektivt, hvor der går høns.
Den luges som ukrudt og den er let at fjerne i hele håndfulde. Den vokser hel året.
Det er godt for planten er glimrende som salat.

23.Hamp (Cannabis Sativa) fniseurt, marhuana, tossetobak.

Betegnelsen hashhish stammer fra Marco Polo's tid. Han stødt på sørøvere som kaldte sig for ashishins. De intog store meængder hash for at kunne være modige.
Nicholas Culpeper (18 October 1616 – 10 January 1654)botanist og astrolog som udgav "The Complete Herbal" i 1653, anbefaler urten mod næseblod, gulsot og kolik.

I dag anvendes planten mediscinsk som appetitregulerende miidelog som smertelindrende og beroligende medicin i forbindelse med aids, sclerose og kræft.

Mange mennesker med ondt i livet eller en sindslidelse bruger hash i form af selvmedicinering.

Det er ulovligt at dyrke hamp til dette fromål.

Fordi vi anvender hamp i vores fuglefrøbalnding dykker der af og til en plant op i løbet af sommeren.
De er flotte og dekorative. Og bare rolig. Vi ryger ikke.

Havemelde

En dekorativ urt som dyrkes i haven, til forskel fra de mange arter som vildt i naturen. Den findes i lysegrøn, mørkegrøn og rødbladet form.
Henrik Harpestreng anbefalede havemelde mod gulsot og helvedesild og i madlavningen.

(Henrik Harpestreng (død 1244 ) var en dansk middelalderlæge. Død 1244 som Medicus et Canonicus Roschildensis. Han har været læge hos Kong Erik, formentlig Erik 4. Plovpenning og har nydt overordentlig stor anseelse som læge.)

Nu om dagen anvendes den som køkkenurt. Bladene anvendes dampet som spinat eller i salater. Vi synes at især den mørkerøde udgave gør sig vældig godt i salat.

Er nem at dyrke og hvis ikke frøstandene fjernes har den en tendens til at brede sig som ukrudt.

Hjertespand (Leonurus Cardiaca) Trylleurt.
 
I oldtiden blev denne urt brugt mod hjertebanken. Hjertespand er blevet indført med munkene. I dag er den forvildet og findes i gamle klosterhaver og på kirkegårde. 

Den er også blevet brugt i form af afkog til kvinder i barselsseng, for at lindre deres smerter. 
Planten har en vanddrivende effekt og er god mod luft i maven. 

Den er flerårig, trives bedst på tør og porøs jord, bliver 40 til 120 cm. høj og blomstrer i juli og august med rødeblomster med et gulhvid touch. 

Hjulkrone (Borago officinalis) Augurkurt, Glædesn urt.

Jeg bliver altid forbløffet over den meget stærke duft af augurk denne plante udsender. Tidligere har den som navnet antyder blevet brugt som læge urt. Planten har hjertestyrkende egenskaber og været anset for indgive mod. Friske blade lindrer brandsår og urten er sved- og vanddrivende og god mod tristesse.

Dens blomsterhar enfantastisk farve. Vi bruger dem som pynt i salater og på lagkager og fryser dem ned i isterninger. Det ser fantastisk ud i en velkomstdrink.

Hjulkrone sår sig selv villigt og småplanter en nemme at flytte.

Husløg (Sempervivum Tectorum)Tagløg

Det latinske navn betyder altid levende.
Har været brugt som plaster på sår ligesom Aloe Vera. Husløg har været dyrket på tagene fordi det sikrede huse mod brand.
Husløg klarer sig overalt men kan bedst lide kalkfattig og tør jord. Planten formerer sig ved siderosetter. Når en roset har blomstret dør den.

Hør (Linum Usitatissimum)

Hør har været kendt igennem årtusinder.
Den er ekstrem anvendelig.
Dens fibre bruges til tøjfremstilling den dag i dag.
Frøene er meget olieholdige. Olien bruges i madlavning. Dog ikke til stegningeller bagning. Jeg rører den gerne en spiseske fuld i en smoothie. Frøene egner sig fint til brødbagning. Olien virker mildt afførende og afhjælper iritation af tarmslimhinde.
Og så er den smuk at se på. Den siges at have fået sin smukke blå farve efter at Jesus Kristus havde kastet sit blik på blomsten. Blå som himlen.

Den er etårig oog skal sås hvert forår. Den gør sig godt i en sart sommerbuket.

Hyrdetaske (Capsella burs-pastoris)

Hyrdetasken som af de fleste betragtes som en generende ukrudt, findes snart sagt alle vegne.

Den blomstrer fra marts til november, med små uanselige blomster som bliver til små hjerteformede bælge. Vores høns er helt vilde med hyrdetaske.

Ingefær. Dansk/italiensk (Arum Macatulatum / Arum Italicum)

Saften fra denne plante indeholder giftstofferne aronin og coinin, der kan give hjerteforstyrrelser. Når man bider i et stykke rod eller et blad giver den en skarp smag i mundenligesom det eksotiske ingefær.
Planten var allerede kendt i oldtiden, hvor den blev anvendt som et slimløsende middel og ved tarmtæghed. I middelalderen har den været brugt mod pest og bylder. Bærene er giftige.
Den trives bedst i let skygge under træer. Efter blomstringen udvikles de skinnende, røde bær.

Jakobsstige (Polemonium caerulem)Blålys, skønkrave, fjeldflok 


Jernurt (Verbena Officinalis)

Jernurt er også blevet kaldet den hellig urt, fordi man troede at den kunne læge stiksår. Det er plantens rustrøde stængler som har givet den navnet jernurt.

I dag bruges den til at lave urtethe af. Tidligere blev den brugt som kvindeurt, til at fremme veer, få livmoderen til at trække sig sammenog til at få blodet til at forbedre blodkoagulation.
Te af jernurt fremmer mælkproduktionen hos ammende kvinder. Før i tiden var planten en fast bestanddel af jordemodertaskens indhold.

Der knytter sig mange myter og sagn til jernurt. Man bør velsigne planten inden man plukker den fordi den voksede på Golgota. Dens blade blev brugt som blodstansende middel på Jesus under hans krosfæstelse.

Jernurt er enflerårig plante som bliver mellem 60 og 90 cm høj med blålilla blomster. Den er hårfør. Formeres ved deling og ved frø.

Kalmus


Kamille


Karry


Katost, Moskus

 

Kobjælde

Kommen (Carum carvi)

Kommen er et meget kendt krydderi. Det bliver brugt i ost, brød, kål, bønner, løg og ikke mindst i brændevin.

Der er ikke længere så mange der dyrker den selv.Det er ellers nemt og det giver godt, på meget lidt plads.

Det er meget bedre at dyrke den selv for planten sprøjtes en del der hvor den dyrkes professionelt.

Denne plante som er ca 60 cm. høj plante, er køn med sine frodige friskgrønne "gulerodstoppe" og et væld af blomster i hvide skærme.
Før i tiden kunne man finde den i naturen, men det er efterhånden sjældent.

De unge blade er gode som grønt drys på pålæg, i salater og supper mm.
Roden der efter manges mening er en delikatesse, kan bruges som pastinak, men er stærkere i smagen. I følge Culpeper (1600-tallet) er de langt sundere som menneskeføde end pastinak.

Medicinsk virker den først og fremmest befordrende på fordøjelsen og appetitten. Gammelkendt middel mod kolik hos børn som the Desuden brugt mod hoved- og tandpine. Frøene, friske eller tørrede tygges for at forbedre appetitten og fordøjelsen. De har en bakteriehæmmende, vanddrivende effekt og hjælper mod luft i maven..

Planten er god i haven da den som de fleste andre skærmplanter tiltrækker svævefluer, hvis larver jo er udprægede bladlusejægere.

Kommen trives på enhver jordtype, bare den ikke står våd om vinteren. Den kan bedst lide at stå i sol. Sås helst af nyhøstede frø i august-september måned. Man kan dog også så den om foråret. Den blomstrer og sætter frø andet eller tredje år. 
Hold øje med modningen, da frøene lige pludselig rasler af. Derfor høster man ofte af flere omgange, ved at ryste planterne forsigtigt over en balje eller lignende. Den sår sig selv, hvis der er et stykke bar jord omkring den.
På grund af dens meget lange pælerod er den ikke glad for at blive flyttet.

Kongelys


Kulsukker



Kvan

Når kvanen står uden blomsterstand, kan den godt ligne en forvokset skvalderkål. Den gør sig ikke særlig bemærket, men alligevel har den det fantastiske navn Angelica, som betyder engel, og de folk, som har navngivet den, har ikke kunnet styre deres begejstring, for den fik artsnavnet archangelica, som betyder ærkeengel.

En plante, som får et navn som Angelica archangelica, må kunne noget særligt, og det kan den også. Det er heller ikke uden grund, at når islændinge i Danmark ser en kvan, så får de tårer i øjnene og begynder at synge deres hjemlands vemodige sange.

Kvan er en toårig plante i skærmplantefamilien, altså samme familie som skvalderkål, pastinak, gulerod, selleri, fennikel, dild og mange flere.

Det første år er den bare grøn og frodig med sine store uligefinnede blade med groft savtakkede uregelmæssige småblade.

Det andet år sker der nærmest en forvandling, den anonyme grønne urt blomstrer i juni – juli med små grøngule blomster i en kuglerund skærm samlet i en storskærm på størrelse med en stor tennisbold. De runde skærme sidder for enden af en opret stængel, som kan blive over 2 m høj.

Efter blomstringen dør planten hen, men da der som regel er kraftig frøsætning, sår den sig selv og optræder derfor næsten staudeagtig. Kvanen har en kraftig rod, som går dybt og har mange siderødder.

Der findes flere underarter af kvan, og sandsynligvis krydser de med hinanden, så der er en smule usikkerhed underarterne imellem.

Fjeldkvan, Angelica archangelica ssp. archangelica, findes vildtvoksende i Grønland og Island, hvor den vokser langs bække, årer og ved kildevæld, gerne i en fugtig stenet jord. Den ligner meget strandkvan, men kan tydeligt kendes på smagen, som er aromatisk og lidt sødlig. Fjeldkvanen har småsvøbblade på længde med blomsterstilken, og frugterne er forholdsvis store med tydelige skarpe ribber.

Strandkvan, Angelica archangelica ssp. litoralis, er vildvoksende flere steder i Danmark, bl.a. i strandrørsumpe, på tangvolde og langs vandløb. Den har en fin aromatisk duft, men i modsætning til fjeldkvan, har den en bitter smag. Frugterne er mindre end på fjeldkvan og ribberne er ikke så skarpe. Man kan kende den ved, at småsvøbbladene kun er halvt så lange som blomsterstilken

En anden art, som ikke er vildtvoksende i Danmark, er rød kvan, Angelica gigas, der er to- eller flerårig. Den kan ligne almindelig kvan, men stængler og blomster er rødlig. Den er hjemmehørende i Kina, Japan og Korea og vokser naturligt i fugtige områder. I Danmark er det en haveplante, som kan købes i flere havecentre.

Anvendelse

Gennem tiderne er kvan blevet brugt til meget forskelligt, men den har haft særlig betydning på grund af dens indhold af C-vitamin. Det var en af de første planter, som blev dyrket i Danmark, og der blev indrettet specielle kvangårde til dyrkningen. Den blev brugt både i madlavning og medicinsk. Særligt rodstokken fandt medicinsk anvendelse, da den tykke rod indeholder æteriske olie, organiske syrer, garvestoffer og meget mere, bl.a. blev den brugt mod nyreproblemer, men også mod mavesmerter, tandpine og vejrtrækningsproblemer.

Kvan er fortræffelig til at sætte på snaps, kandiserede stængler er god slik, og der kan fremstilles en god aromatisk kvanmarmelade.

Man skal dog være varsom med at gå på kvanjagt og bruge den i madlavning eller medicinsk, da den kan minde om andre i skærmplantefamilien, og flere af dem er meget giftige.

Det er meget let at formere kvan, den sår sig selv villigt, men man kan også høste frø og så dem mere kontrolleret. Man får det bedste resultat ved at høste frøene, så snart de er modne, d.v.s. inden de er blevet seje og træagtige. Kvan kan sås direkte på blivestedet, eller man kan så i kasser og senere prikle ud i potter eller på blivestedet. Placer kasserne eller såbedet et sted, hvor der ikke er sol hele dagen, og hvor jorden kan holdes fugtig uden at være konstant våd. Man sår ved at dække med ca. 1 cm jord eller grus. Det kan godt lade sig gøre at så helt frem til april/maj og alligevel være heldig med resultatet.

Kvan er en fin haveplante det rigtige sted. Den skal naturligvis placeres i en jord, som er fugtighedsbevarende, eller ved vand. Det er også af betydning, at den ikke står i fuld sol hele dagen, men vandrende skygge trives den godt med.

Placeret i baggrunden af et bed er den meget dekorativ, det kan både være et traditionelt staudebed eller i en mere naturlig have.

Kvan er en rigtig god plante for havens dyreliv, den tiltrækker mange svirrefluer og bier henter også nektar fra planten. Det gør at flere fugle også lever godt af planten, enten af frøene eller de mange insekter, som holder til omkring planten.

Strand Kvan

Islandsk Kvan
 
Lakridsrod



Lakridstagetes



Lavendel

Nogen synes at lavendel lugter gammeldags og bryder sig ikke om den. 

Jeg synes at lavendel dufter af gamle dage. De gode og gedigne af slagsen. Og af begge mine bedstemødres linnedskabe. 

Dette er ikke så underligt, for den gang vidste en hver husmor med respekt for sig selv, at lavendel holder møl væk fra tøjet. 

Man hænger blot et par blomsterbundter op eller lægger små lavendelposer, ind i mellem tøjet. Man kan også stryge tøjet med lavendelvand eller komme et par dråber lavendelolie i skyllevandet. Så dufter vasketøjet frisk, rent og ikke mindst, trygt.

Det er denne duft af renhed er en af lavendelens mange gode egenskaber. Det var romenerne der i sin tid udbredte brugen af lavendel. De anvendte planten både i bade og til deres vasketøj. Ordet lavendel stammer fra det latinske lavare, som betyder at vaske. 

Der findes mange forskellige slags lavendel, som hver har deres særkende i farve, duft og udformning.

I vores beskrivelse af brugen af lavendel, drejer det sig om lavendula officinalis, lavendula angustifolia og lavendula vera.

At vi ikke kan lade være med at beskrive nogle af de andre lavendler, skyldes vores begejstring for væksten, i det hele taget.

Lavendula officinalis bliver en ca. 1 m. høj, delvis stedsegrøn, flerårig busk. Bladene minder om grannåle og er grågrønne, farven svinger lidt med årstiden. Blomsteraksene er blåviolette, men findes i en del nuancer, fra næsten hvid til næsten blå. Hele planten har en stærk duft. Hvem kan lade være med at stryge hånden igennem en lavendelbusk. 

Lavendel stammer fra bjergegnene i Sydeuropa, i lavlandet vokser andre knap så hårdføre, og knap så medicinsk interessante arter. Det er derfor vigtigt at få fat i planter med et af ovennævnte latinske navne, da der findes mange andre andre arter til salg. 

Medicinsk virker lavendel krampeløsende, antiseptisk, vanddrivende, sveddrivende, ormedrivene og beroligende.

Den kan bruges mod fordøjelsesbesvær, hovedpine, migræne, nervøse lidelser, udmattelse, kvalme, svimmelhed, dårlig ånde, gigtsmerter og ved søvnbesvær. På grund af sin antiseptiske virkning mod hudproblemer, forkølelse og så gar hovedlus.

Den bør kun indtages i mindre doser.

Som krydderi er det ikke så almindeligt brugt herhjemme. Mange kender den fordi den bruges i blandingen "Herbes de Provence" Men den kan bruges til meget andet. I suppe, i retter med lam og kanin, marinader og gele.

Blomsterne i salater, bagværk, marmelade, is, slik, kandiserede blomster som kagepynt. Bladene bliver også brugt til snaps, the, drinks og eddike.

Prøv dig frem og brug små mængder, for vel er det en dominerende duft og smag.  

Andre anvendelsesmuligheder er i potpourri, duftposer, duftlys, parfume, kosmetik, mølposer, til at holde fluer og myg væk. Det er om noget en bi og sommerfugleplante. Så pas på når du, i sæsonen, stryger igennem den i forbifarten. 

Mange lavendler kan sås fra frø, hybriderne(krydsede arter) kan ikke fordi de er sterile. Vi synes det er nemmest, hurtigst og sjovest at stiklingeformere.  Det kan nærmest gøres året rundt men vi gør det helst i august. 

Seks til ti centimeter lange stiklinger klippes af sunde moderplanter. De må gerne være afmodnet og blomsterkopper fjernes. Stikkes mindst fire centimeter ned i fugtig jord og dækkes let med hvid plast. Vi stiller dem gerne i det lille væksthus og holde øje med både fugtighed og luftudskiftning. 

Når der er begyndt at skyde klipper vi dem ned for at opnå forgrening.

man kan sagtens sætte tre stiklinger i en lille potte og senere plante om når de har etableret et fornuftigt rodnet.

Det første år vil der ingen eller meget lille blomstring være. 

Vi klipper lavendel to gange om året. I september når den er afblomstret klipper vi alle blomsterstande plus et par centimeter af selve busken. Afklippet lææger vi i bunden af det lille væksthus. Det giver en vidunderlig duft og mindsker efter vores erfaring, antallet af uønskede kryb så som dræbersnegle.

Om foråret klippes den kraftigt tilbage, men sørg for at der er mindst en otte/ti centimeter levede ved tilbage.

Lavendelarter og sorter.

Ægte eller almindelig lavendel

Lavendula augustifolia  

Er den lavendelart med den stærkeste og sødest duft. Har en grrågrønne, nåleformede blade og blålilla blomster. Er vinterhårdfør og bliver ca 60 centimeter høj. Kan godt lide lidt vinterdækning. Sorter "Hidicote Blue" og "Munstead"

Lavandin, provencelavendel

Lavendula x intermedia

Krydsning mellem ægte lavendel og bredbladet lavendel

Sorten "Grosso" og sorten "Alba" er dem som er mest kendte. Lavendelduftem er blandet med den af kamfer. Blomsterne er større end hos ægte lavenel,

Det er denne lavendel som bliver brugt i olieproduktionen.Er også meget velegnet til lavendelbuketter. Bliver ca. 40 cm. høj og er vinterhårdfør men bør dækkes. 

Oreganolavendel  

Lavendula multifida

 Har brede stærkt fligede blade og dufter af oragano. En atypisk lavendel som ikke er vinterhårdfør. Bliver ca. 20 centimeter høj med blomster på 40 centimeter lange stilke. Er smuk solitær i potter, også i vindueskarmen, hvor den godt kan overvintre. Er man omhyggelig med hele tiden at klippe de visne blomster og stængler af, sætter den nye hele tiden. 

Bredbladet lavendel  

Lavendula latifolia

Ligner ægte lavendel meget med et større indhold af eteriske olier. Bliver høj ca 70 centimeter. Bredere blade. Er ikke fuld hårdfør i Danmark. En god sort er "Hidicote Giant"

Sommerfuglelavendel  

Lavendula stoechas

Kaldes også Spansk lavendel . 

Væksten er kompakt og ikke højere end ca. 25 centimeter. Blomsterne bæres på lange stængler. Navnet sommerfuglelavendel stammer fra sleve blomstens udformning med lange stærkt farvede, lange blomsterblade øverst på den lille kugle. Dufter mere af kamfer end af lavendel. Er ikke vinterhårdfør i Danmark.

Tandet lavendel

Lavendula dentata  

Har lidt bredere blade end ægte lavendel med dybe indskæringer på begge sider af midterribben. Blomsterne kan variere fra næsten hvid til mørk lilla. Er ikke hårdfør i Danmark.

Lungeurt
 

Løvstikke



Læbeløs



Lægestokrose



Malurt

Japansk silkemalurt

Broget malurt

Strandmalurt

Marietidsel

Matrem

Mesterrod



Mistelten


Morgenfrue

Mynter (menthe sp.) 

Mynte, et frisk pust fra fortiden.

Utallige er historierne og de historiske beviser på at mennesket og mynten har fulgtes ad igennem mange år.

Faraoernes grave indeholdt mynte og grækerne brugte mynte, til både pynt, appetitvækker og duftkilde. Både grækerne og romerne bar en myntekrans på hovedet når der skulle drikkes igennem. De mente at mynte forhindrede tømmermand.  

Romerne tog mynten med sig til De Britiske Øer og briterne har i den grad taget ejerskab af urten og har forædlet og formeret den. 

Det siges ligeledes, at den frankiske konge Karl den Store dekreterede  at større byer i hans rige, have pligt til at dyrke flere end 100 forskellige urter for at fremme folkesundheden. Heriblandt mynten.

I middelalderen varetog munkene meget af den medicinske behandling. Deres viden bygger på ældre tiders lærdom. Fra den arabiske, kinesiske, græske og romerske måde at forstå mennesket og helbredelse af deres dårligdomme. Her spillede mynten en vigtig rolle. 

Lige så vel som Hildegard von Bingen (1100- tallet) beskriver fire forskellige myntearter og deres medicinske anvendelse i hendes bog lægeurtebog Physica. 

Den danske læge Henrik Harpestreng som skrev Liber Herbarum, bekriver mynte som en tør og hed urt, som får maden til at smelte i maven. Spist og drukket på fastende hjerte, fornyer den mennesket indre og uddriver betændelse.

Herhjemme  bredte mynten sig, som så mange andre urter, fra klosterhaverne til de almindelige bondehaver. 

Planterne blev anset for meget sund og man brugte den frisk eller tørret. Nogle til te, bitter, likør og brændevin, andre som krampeløsnende og muskelafslappende middel og ved forkølelese, for at få luftvejene fri. Også ved maveproblemer anvendte man især pebermynte på grund af dens gavnlige effekt.

Kom der gæster blev bordet skuret med mynte på grund af dens rensende egenskaber. Der ved blev mynte et symbol på gæstfrihed. Det må også have duftet fantastisk. 

Ofte tog kvinderne en lille buket i hånden sammen med salmebogen og lommetørklædet, til kirkegang. 

Denne skik bunder formodentlig i, at man i middelalderen ikke vaskede sig så grundigt, som vi gør nu til dags. Nøgenhed var en synd. Forsamlinger med mange mennesker kunne derfor være noget af en udfordring. Samtidig fyldtes kirkerummet ofte af lugten af de mange gravkamre.

 "Den som kan nævne alle myntens arter, kan lige så godt fortælle, hvor mange fisk, der svømmer i Det Røde Hav, eller hvor mange gnister Edna udspyr under et udbrud".

Fra digtet "Hortulus" af munken Wilafrid af Strabo, år 875.

Mynter er hurtigtvoksende, robuste planter med udløbere og en mængde små oftest, lilla blomster. De har et væld af forskellige dufte.  De omtrent 15 forskellige arter varierer i højde, hvor nogle er 5 centimeter og andre helt op til 120. De krydser nemt og det kan derfor nogle gange være svært at bestemme selve arten. 

Mynte er en hårfør plante som næsten passer sig selv. De kan vokse næsten overalt. Både i krukker, altankasser, køkkenhaven og staudebed. Hvis de vokser i krukker eller mindre beholdere er det vigtigt  at skifte jord hvert år. Samtidig kan planten deles eller tyndes. Så sikrer man en flot blomstrende plante, år efter år.

Anvendelse:

Som krydderi: Salat, råkost, desserter, is, gele, the, brændevin, myntesauce, edikke. Virker stimulerende, fordøjelsesfremmende, mod tarmluft, svedfremmende, mod forkølelse, influenza, hovedpine og andre smerter og kvalme. 
Forbedrer lever og galdeblærefunktionen. 
Pebermynteolie smører på ømme led og muskler. 
Pebermyntethe før man går i seng, hjælper mod kramper i benene. Sommerfugle og bier elsker den. 

Der findes mange forskellige slags mynter.

I Smedens Have har vi i sæsonen næsten altid følgende mynter til salg:

Asiatisk Mynte

Bjerg Mynte

Æble Mynte

Rosen Mynte

Ingefærmynte

Marokansk Mynte

Kruse Mynte

Hestemynte

Chokolade Mynte

Grøn Mynte
 
Grå Mynte

Peber Mynte

Eau de Cologne Mynte


Mælkebøtte (Taraxacum officinale)
 
Mælkebøtten, denne lille solskinsblomst, som mange har et ganske ambivalent forhold til.
Der findes ligefrem et jern til at stikke den ud af græsplanen med.(Det har min Far brugt meget tid på) 
Den er en del af vores logo. Vi elsker den. Den er uprætentiøs, smuk, frodig og utrolig anvendelig.
Anemette Olesen har skrevet en dejlig lille bog om mælkebøtten, med et hav af opskrifter.
Mælkebøtten har et rekordstor antal danske øgenavne, ca 125!!
Vi nævner i flæng: loppeurt, præstekoner, hundetand, løvetunge, Vorherres gulddukat, osteurt, ønskeblomst, vagabond med de gyldne lokker osv.
 
Artsnavnet officinale viser at der også her er tale om en plante med mediciniske anvendelsesmulig-heder.

Mælkebøtten indeholder både A og C vitamin, niacin, jern, kalk, fosfor, kali, kobber, og magnesium. Den indeholder også mange bitterstoffer som taraxcin, inulin, glute, cholin m. fl. Det er de vilde planter som bør foretækkes.
Der er mere A-vitamin i mælkebøtten end der findes i nogen anden køkkenurt. En urtekyndig fra middelalderen J.T. Muller anså mælkebøtten for et velsignet medikament og han anbefalede saften af mælkebøtter ved synsforstyrrelser. Den kunne give klare øjne igen og fjerne ubehagelige prikker og pletter.

Kogt i eddike siges den at være godt hvis man plages af vandladningsbesvær.

Deb er vanddrivende(blad og rod), reducerer kolesterolindholet i blodet(rod), Rod, frø og blad hjælper på kronisk leddegigt og reumatiske lidelser.
Bladene indeholder meget lecitin og cholin som udnyttes ved demnsproblemer.
spirer fra mælkebøttefrø indeholder meget calcium, silicium og bor, hvilket gør at den med fordel kan anvendes mod knogleslørhed.
Vorter kan gnides med saften fra stænglen.
Ved hoste (blomst)

Oregano


Peberrod



Perikon, Prikbladet

Perikon er bare sådan en spændende vækst. med en fantastisk historie. Alene det at den også kaldes Johannesurt, Fandens flugt, Jordhumle eller Blodurt. Det appelerer til fantasien, ikke sandt?

Perikon (Hypericum perforatum), kaldes også Johannesurt fordi planten ifølge en legende blev til af Johannes døberens blod, da han blev halshygget. Fandens Flugt fordi det hed sig at fanden måtte flygte, hver gang en blomst blev knust og Blodurt fordi ens fingre bliver røde af blomsterknopperne. Navnet Jordhumle kommer sig af, at den blev brugt som krydderi på øl. 

Det formodes at navnet perikon er afledt af hypo, hvilket betyder "på"og erike som betyder "lynghede", som hentyder til voksestedet. Perforatum betyder gennemhullet, som referer til bladenes hulrum, som indeholder aromatiske olier. 

I mere end 2000 år har perikon været brugt mod nervøse lidelser og i dag er det, som mange nok ved et anerkendt stemningsleje-stabiliserende middel. Udtræk af planten blev tillige brugt i sårhelende salver og i sprit til at rense sårene med. Av!! Også Henrik Smith og Carl von Linne beskriver hvordan perikon er anvendelig mod en lang række sygdomme, som gigt, feber, epilepsi og blødninger. 

Stoffet hypericin, som giver den røde farve kan give overfølsomhed for lys.

Perikon vokser vildt på tør sandet jord. I grøftekanter, på skråninger og langs stier. Den blomstrer med gule blomster i juli og august. Til urtebrændevinen bruger vi de små knopper. Smid ikke resten væk men hæng buketten til tørre når du har høstet knopperne. Det dufter fantastisk af nyslået hø, når det er bedst. 

Opskrift på perikonsnaps

 I dl. friske knopper på i flaske snaps eller vodka. Lad det trække i mindst en uges tid. Filtrer den efterfølgende. Den vinder ved henstand. Smagen er dejlig krydret, lidt skarp men også frugtagtig. 

Den fremmer fordøjelsen kan berige mange gode frokoster eller middage.

Man kan også komme et par stængler malurt sammen med perikonknopperne. Her filtreres snapsen allerede efter to dage og fortyndes efter smag. 

Hvor om al ting er, så synes vi at den smager virkelig godt og kan varmt anbefale den. 

Livets vand, o, aqua vitae,

hed som ild, men sval om kinden.

Fik jeg to ting kun at vælge, 

tror jeg det blev dig og kvinden.

Skål!

Persille

Selleripersille

Purløg (Al lium schoenoprasum)

Ca 30 cm højmed runde blade og lyslilla blomster. Er meget anvendt som krydderi i salat og på diverse æggeretter. Er vitaminrig og virker fremmende på fordøjelse. kan lide sol og god jord. Flerårig.

Hvidløgspurløg,kinesisk purløg, kinaløg (Allium tuberosum)

CA 80 cm. Bladene er længere end purløg og flade, med hvide blomster. Anvendes som purløg med hvidløgssmag. Ellers som purløg.

Forår er radisetid. Radiser er nemme og hurtige og har altid været et godt emne for køkkenhavebegyndere. De formelig sprøjter op af jorden og pludselig står man nærmest  med et bjerg af radiser. 

Heldigvis er der råd for det.

De kan syltes, ristes, grilles, laves til dip, spises som chips, bladene kan tilberedes som man gør det med spinat og selvfølgelig som man plejer, lige trukket op af jorden med en smule sukker eller salt. 

Opskrifter er på vej og vi glæder os i hvert fald, til at spise radiser i lange baner. 

Radiser er en af de ældste kulturplanter vi kender. Man mener at den stammer fra Kina, hvor den har været dyrket igennem mange tusind år. Egypterne kendte til radiserne før pyramiderne blev bygget og romerne var også godt kendt med afgrøden. Først i 1600- tallet kom radiseren til Danmark, for først at blive bredere kendt 200 år senere. 

Radisen hører til korsblomstfamilien og er en etårig plante. Både knolden og bladene kan spises. Den skarpe smag skyldes indholdet af sennepsolier, som er mest koncentreret i de yderste lag. 

Radise er en lavenergiholdig grøntsag. Til gengæld har den et højt indhold af C-vitamin og kalium.

Ramsløg (allium urnisum)

Ramsløg var på mange måder en forkætret plante, der lugter skarpt og kan brede sig voldsomt. Der går da også mange historier om, hvordan denne "stinkende" plante er kommet til Danmark. Spanske soldater skulle have slæbt den til Risskovene ved Århus i 1808, og tyske soldater skulle også have bragt den ind i landet i 1848, nærmest for at ødelægge vores skove. Men vi skal da love for at der er kommet andre boller på suppen. Og heldigvis for det. Med sin særprægede duft, som er en mellemting mellem hvidløg og purløg, holder vi meget af at bruge den i vores køkken. Ramsløg er en dejlig urt som lige nu lyser op med sine fine hvide blomster. Det er også på høje tid hvis du vil høste af dem. Efter blomstringen bliver bladene grove, frugterne sættes, den lægger sig ned og forsvinder hurtigt.

Det går fint an, at fryse den ned, så der er til hele året.

Ramsløg har vi haft lige siden bondestenalderen og højst sandsynlig før, så det er ikke en plage, som er påført os udefra, det er en gedigen dansk plante. Planten er hjemmehørende i det meste af Europa og helt over til Kaukasus. Op gennem tiderne har den da også været værdsat af mange, og i dag er den forholdsvis almindelig i handlen. 

Det botaniske navn er Allium ursinum, det betyder bjørneløg, uvis af hvilken grund. Ramsløg er en løgplante med et langt smalt løg og langstilkede elliptiske grundstillede blanke grønne blade. De kommer frem i februar/marts måned og visner ned efter frugtsætning.

I maj måned blomstrer ramsløg som sagt med fine, hvide stjerneformede blomster samlet i en åben skærm, som sidder på en trekantet stilk. I modsætning til mange andre løg dannes der ikke yngleknopper på ramsløg.

Efter afblomstringen danner den frugter, som er trerummede kapsler med små sorte frø. Når frøene er modne, bliver stænglen slap og lægger sig på jorden. På den måde er frøene gjort lettilgængelige for myrerne, som efterstræber dem på grund af deres olieindhold. Dermed sikrer myrerne sig mad, og planten bliver spredt.

I natur og have

Ramsløg vokser primært i kystnære løvskove, lunde og småkrat. Bornholm er nærmest dækket af planten. Ja, ja, jeg ved det godt, overdrivelse fremmer forståelsen. Og der er virkelig hele "ramsløgskove" på solskinsøen. De trives bedst på en fugtighedsbevarende jord. Nogle steder udkonkurrerer de næsten al anden vegetation, men det er dog mest i skove ude af balance, f.eks. hvor der ikke findes busklag, og hvor der i forvejen er fattigt på urter. Men mange steder vokser den fint sammen med andre skovbundsurter, og her mærkes den skarpe lugt slet ikke så meget.

Du kan fint bruge ramsløg i haven men du skal naturligvis være klar over, at den vil brede sig en del, hvis den får lov at gro uhindret i mange år. Den vil trives udmærket i et skovbundsbed med andre skovbundsurter som hvid og gul anemone, fladkravet kodriver, liljekonval, storkonval og dansk ingefær. 

Men ramsløg er andet end til pryd i natur og have. Som nævnt bruges den som grønsag, og den har så mange kvaliteter, at den er værd at tage ind i dyrkningen. For det første smager den godt, tilberedt på den rigtige måde, men for det andet har den et meget stort C-vitaminindhold, faktisk mere end 10 gange så meget som citroner. Den indeholder også stoffer, der både virker antibiotisk og samtidig er med til at styrke immunforsvaret.

Ramsløg kan bruges til mange retter i køkkenet, men det er de unge blade, som har den fineste smag. Bladene eller hele planter kan dampes og spises som tilbehør, de kan snittes og bruges i wokretter, unge friske skud kan bruges i salater, de kan hakkes fint og f.eks. blandes i en sellerikartoffelmos, og man kan bruge bladene som et fint krydderi. I pesto er den fantastisk. 

Denne gamle grønsag giver mange muligheder, så synes du om smagen, så byd den indenfor i haven.

Dyrkning af ramsløg

Har man planten stående i haven, kan man grave den op, dele den og f.eks. plante den i række, så man har mere styr på den, når den skal høstes. Og styr på at man ikke kommer til at forveksle den med for eksempel liljekonvaller eller høsttidsløs. 

 Frøen e af ramsløg kan udsås med ca. 1 cm. mellem frøene og i en dybde på ca. 1 cm. Skal sås i efteråret eller det allertidligste for­år.

Der vil så kunne høstes i 2. eller 3 vækstsæson, og så har man grønt de næste mange år. Man kan naturligvis også sætte løgene i potter eller kasser og så tage dem ind i varmen i det helt tidlige forår. Drevne planter er fine til det tidlige grønne drys.

Rosenrod (Rhodoola rosea)

Rosenrod bliver kaldt for Vikingernes Ginseng.

En legende siger at den mand som har adgang til rosenrod, vil leve i tohundrede år og vel at mærke være ved godt helbred. 

Vores til tider stressede hverdag, med meget kemi i vores mad og ofte dårlig indeklima og forurening, kan føre til ubalance i krop og sjæl. Det svækker vores immunforsvar og kan også føre til depressioner. 

Rosenrod har en evne til at rette op på disse ubalancer. Og dette hel uden bivirkninger. 

Stoffet i rosenrod som frembringer denne gavnlige virkning hedder "adaptogen". Det har en evne til til at normalisere vores kropslige funktioner og mentale tilstand. Rosenrod styrker vores evne til at komme ovenpå igen. Effekten er nærmest umiddelbar. Overskud og koncentrationsevne øges og din fysiske præstationsevne forbedres betragtelig. Så er du træt og uoplagt skulle du til at prøve det. Plantens effekt er videnskablig bevist.  

Den kan være svær at få fat i, men heldigvis kan kapsler med den styrkende urt fås i helsekostforretninger. Og vil du have et eksemplar af planten, kan vi med glæde sige at vi er leveringsdygtige. Så længe lager haves.  

Selv har vi en gammel rosenrod, som har stået i den samme potte i snart mange år. Den er nem at passe, for den klarer stort set sig selv. 

Den er medlem af stenurtfamilien og vokser naturligt i alpine egne, Canada, Grønland og det nordlige Skandinavien, på næringsfattig jord. 

I alle årene har vores rosenrod stået udenfor, på et lille gasbord ved drivhuset. Om efteråret forsvinder den fuldstændig og hvert forår er det lidt spændende, om den dukker frem igen. Det gør den.

Rosenrod kan spises i salat eller som spinat. Stilkene som asperges. I te bruges både rod og blad. Du kan også vælge at lave et udtræk af roden i alkohol. 

Er du gravid bør du afholde dig fra at indtage rosenrod af den simple grund at der mangler dokumentation. 

Er du i tivl er det i det hele taget fornuftigt, at rådføre sig med en urtekyndig. Under alle omstændigheder bør man holde en pause med rosenrod efter en fire måneders tid, for at undgå irritabilitet. 

Virkning af rosenrod:

Mod søvnløshed

Mod nervøsitet

Som antidepressiva

Styrker immunforsvaret

Fremmer koncentrationen og indlæring

Fremmer rekonvalescens

Normaliserer blodtrykket

Normaliserer blodsukkeret

Udrensende

Præstationsfemmende

Planten bliver ca 30 cm høj, ynder en solrig plads og tør jord.  Den minder mest af alt om en lille sankt hansurt med sine sukkulente blade.  
Tørrer man roden, dufter den af rose

Rude, Læge


Røllike



Salatsennep


Salvie (Salvia officinalis)

Salvie ynder en solrig plads i haven.Jorden må gerne være porøs og næringsrig. Salvie skal deles for at formeres. I kolde vintre bør den dækkes.
Salvie er skøn i kødretter, supper, vildt, fugl, fisk, sauce, tomatsalat, kvark og ost. Det er de unge skud eller bladene som bruges.
Medicinsk anvendes den i gurglevand ved tandkødsbetændelse, ved mavetarmkatar og hedeture. Bør kun anvendes i korte perioder ad gangen.

Der findes en Guds velsignelse af salvier. Mange af dem er vi heldige at have.
Ananas Salvie

Bredbladet Salvie

Broget Salvie

Frugt Salvie

Muskatel Salvie

Rødbladet kryddersalvie

Solbær Salvie

Trefarvet Salvie

Skotsk Lolstilk



Skvalderkål (Aegopodium podagraria)
er en frodig, flerårig ukrudtsplante som breder sig meget.
Også vi har været mere eller mindre fortvivlet over dens evne til at brede sig.
Men som i så meget af livet forhold har vi fundet ud af at det vi ikke kan bekæmpe kan vi lige så godt arbejde sammen med. Det fungerer fint. og er en hel del mindre frustrerende.

Vi spiser den i salat, kage, suppe og kogt, som spinat.
Kaninerne og hønsene er også glæde for den.

Den holder på fugten i jorden i tørre perioder.

Blomsterne er yndige i buketter.

Hvis man er efter den er det ikke så slimt, der hvor man absolut ikke vil have den. Den kan udkonkureres af knofedt og robuste vækster.

Slangerod


Slangeurt(Polegonum bistorta)

Planten som bliver ca 60 cm høj, har store mørkegrønne blade og lyserøde blomster som sidder i tætte aks.
Bierne er meget glæde for slangeurt som tidligere blev brugt til garvning.
Spises som salat og spinat.
Har været anvendt mod host, diarre, kolera og dysenteri.
Den kan bedst lide at stå fugtigt i sol eller halvskygge.


Stjerneskærm



Stokrose


Stolt Henriks Gåsefod

En etårig urt som er blevet anvendt som ernæringskilde siden tidernes morgen. Indeholder en del B-vitamin.
Pluk kun lidt af hver plante når du finder den, oftest på fugtig, veldrænet jord. Deb svækkes hvis du er for voldsom. Til gengæld er den meget almindelig og dermed let at finde.
Bladene høstes fra maj til midt på sommeren. De bruges i salat eller koges som spinat og spises med lidt salt og smør.

Storkonval


Sæbeurt



Sødskærm


Timian (Thymus vulgaris)

Timian ligner mest af alt en minibusk med sin strækt forgrenede, træagtige vækst.Den har en karakteristisk og vidunderlig duft.Planten er vinterhård og vil helst vokse på et tørt og solrigt sted. Timian kan godt så sig selv og er nem at lave stiklinger af og at dele.
Timian bruges frisk eller tørret.
Den er uundværlig i gule ærter. På stegte kartofler, på pizza, pasta, i sauce, sammen med bælgfrugter og i kødretter er den skøn. Blomsterne er både dekorative og smager godt i en salat.

Timian, broget appelsin
Thymus sp.
40 cm. Opret. Sølvbrogede blade, appelsinduft.
Som Timian, men med appelsinsmag

Timian, sølv appelsin
Thymus sp.
25 cm. Krybende. Sølvbrogede blade, appelsinduft.
Med appelsinsmag

Timian, citron

Thymus x citriodorus
25 cm. Krybende. Mørkegrønne blade og citronduft.
Med citronsmag.

Timian, broget citron
Thymus pulegoides var. "Doone Valley"
40 cm. Krybende/opret. Gulbrogede blade og citronduft.
Med citronsmag.

Timian, gylden citron
Thymus x citriodorus var. "Aureus"
25 cm. Krybende. Gyldne blade med citronduft.
Med citronsmag.

Timian, hvidblomstret
Thymus serpyllum "Alba"
10 cm. Krybende. Lysegrønne blade og snehvide blomster. Svag timianduft.

Timian, kommens
Thymus herba-barona
10 cm. Krybende. Mørkegrøn med en stærk parfumeret duft.
Med kommensmag.

Timian, lavendel
Thymus thracicus
30 cm. Opret/krybende. Mørkegrøn med lavendelduft.
Duftplante

Timian, "Minor"
Thymus praecox "Minor"
5 cm. Krybende grågrønne blade med svag timianduft.

Timian, italiensk oregano
Thymus sp.
35 cm. Kraftigvoksende, krybende med stærk timian/oreganoduft.

Timian, rødblomstret
Thymus serpyllum "Rubra".
10 cm. Krybende med svag timianduft.

Timian, skotsk
Thymus serpyllum var. arcticus
5 cm. Krybende med stærk duft.
Minder i duft om kommens timian. Fra Grønland hvor den bruges flittigt i mad.

Timian, smalbladet (Vild Timian)
Thymus serpyllum
10 cm. Krybende med svag timianduft.

Timian, sølvbroget (Sølv Timian)
Thymus vulgaris "Silver Posie"
40 cm. Opret. Sølvbrogede blade og lilla blomster. Stærk timianduft.

Thymus pseudolanuginosus
5 cm. Krybende sølvgrå blade med svag timianduft.


Tobak



Tusindstråle (Telekia spaciosa)

En 1 til 2 meter høj plante som også vokser  sig temmelig bred. Den får store gule kurveblomster i juli/august og dens blade er meget store og lysegrønne. Den ligner mest af alt en overdimensioneret lægealant.
Den vikser helst i sol og halvskygge.
Det er en fin bi og sommerfugleplante.


Vedbend

(Hedera Helix)

Denne plante er blevet brugt i afkog mod pest.
Bruges i dag i homeopatisk medicin og hudplejeprodukter. Planten indeholder hudirriterende stoffer. Vi har mange forskellige slags i haven og den er i hvert fald fantastisk til at dække hegn, gamle træstubbe og som bunddække. Småfuglene holder til i de stedsegrønne af slagsen om vinteren og den er både holdbart og smuk i dekorationer og kranse. 


Vejbred(Plantago major)

Vejbred (Plantago) er en planteslægt med ca. 200 arter, der er oprindelig udbredt i Europa, Nordafrika og Asien, men flere af arterne er nu naturaliseret over det meste af Jorden. Slægtens planter har rosetstillede, helrandede og buenervede blade. Blomsterne sidder i aks- eller hovedformede stande. De enkelte blomster er små med udstående kronbladflige.
Frøene virker afførende. Blade har været anvendt medicinsk mod diarre, hæmorider, bronchitis, astma, tør hoste, mod helvedesild, mavekatar og urinvejsinfektion.  som barn gned vi knuste vejbredblade på det sted man havde brandt sig på en brændenælde. Det hjælp.

Vild kørvel (Anthriscus sylvestris)  
Man skal være meget påpasselig før man giver sig i kast med denne plante. Den kan nemlig meget nem forveksles med en dødelig giftige skarntyde. (Canium maculatum


Volverlej (Arnica Montana)

Denne plante har bare den smukkeste og mest mystiske navn. På grund af dens gule farve kaldes den også Guldblomme. Jeg holder mig til den første.
Allerede i 1600 tallet blev denne palnte anbefalet ved epilepsi, febersygdomme, gigt, lammelser. The blev brygget på blomster, blade og rødder. Et i alkohol fortyndet udtræk blev duppet på blå mærker og forstuvninger. Udtræk bruges som gurglevand og mod paradentose.

Bruges i dag i salver på fibersprængninger og i tinktur mod spat hos kvier.😲

I store doser kan forgiftningssymptomer opstå og den forbudt at bruge indvortes af levnedmiddelstyrelsen. 

Ærenpris
Ærenpris har i århundreder været krndt som sårhelende middel, der blev lagt på sår, skab og bylder. Afkog blev drukket ved galdelidelser og luftvejssygdomme.

I dag bruges planten i the ved luftvejskatar og drikkes ved menstruationsbsvær. Trives bedst i kalkholdig jord.